Silke er et meget behageligt stof at have på kroppen. Silke har temperatur regulerende egenskaber og varmer når vejret er køligt. Silken er åndbar og det har også en kølende effekt når det er varmt.
Silke er meget smidigt og bla. derfor er silke meget velegnet til tørklæder og til slips
Silkens fibre kan absorbere en tredjedel af sin egen vægt i fugtighed uden at silken føles fugtig. Silke tørrer også meget hurtigt.
Husstøvermider kan ikke lide de naturlige stoffer som silken indeholder. Er du allergisk overfor husstøvmider kan du med fordel anvende silke produkter. Har du let ved at få eksem eller har du bare en følsom hud som let bliver irriteret, kan du også have glæde af silken. Silke bliver ikke angrebet af møl.
Silke er den naturlige tråd som produceres af silkeormens spytkirtler. Silkeormen er silkesommerfuglens larve. Der er andre sommerfugle larver og edderkopper som producere silke. Bombyx Mori som er den silkesommerfugl hvis silke har den største udbredelse kommercielt, lever ikke længere vildt i naturen.
Silke er stærkere end stål.
Silkeormen er egentlig ikke en orm men en larve . Der er mange ligheder og forskelle mellem larver og orme, men en stor forskel er at orm ikke har ben og det har larver.
Silke sommerfuglen er ikke en sommerfugl som dem vi er vandt til at se i den danske sommer. Silke sommerfuglen er en sommerfugl blandt natsværmerne i mølgruppen. Silke sommerfuglen er ikke farvestrålende men her en ensfarvet grålig farve.
Silke sommerfuglen stammer fra der nordøstlige Kina. Fremstillingen af silke blev i mange år holdt hemmeligt af kineserne, men hemmeligheden blev smuglet ud af Kina i omkring år 550.
Gennem tiderne har der også i Danmark været fremstillet silke, men det er aldrig rigtig blevet til en industri, selvom klimaet i danmark er udemærket til dyrkning af morbærtræer.
Silke sommerfuglens larver lever udelukkende af blade fra morbærtræet.
Der er mange forskellige arter af morbærtræer. Den sorte og den hvide er de vigtigste som foder for silkelarver. Disse arter har navn efter farven på frugten (Sort morbær er først rød men bliver så sort når den modnes) Den hvide morbær skulle give den fineste silke.
Morbær kan godt spises eller laves til syltetøj. I Thailand hos Jim Thompson farm kan man købe syltetøj lavet af morbær. Man kan også købe ekstrakter fra morbærblade i form af tabletter, tørret solbær og lignende.
Efter parring lægger hunnen ca 400 æg. Tidspunktet for klækningen af æggene kan delvist styres ved at opbevare æggene køligt. Den lille nye silkelarve er kun 2-3 millimeter lang og sort når den kommer ud af ægget.
Indenfor en måned har larven spist rigtig godt, er er blevet 90mm lang. Larven har altså forøget sin længer med 45 gange og den har forøget sin vægt 10.000 gange. Larven bliver ca. 7 cm lang. Larven har ikke noget indre skellet, men et ydre skellet som er dens hud. Den må derfor skifte hud nogle gange under opvæksten
Kokoner fra silkelarver. Kokonerne kan være hvide eller gule.
Larven begynder at lave silketråden som den bruger til at danne en pubbe rundt om sig selv. Larven laver 8 tals formet bevægelse af hovedet når den laver pubben. Det tager ca. 3 dage at lave pubben. Så ligger larven inde i sin pubbe og bliver til en sommerfugl. Den ligger i pubben i 3 uger før den kommer ud. De silkesommerfugle som man i dag bruger til silkeproduktion kan ikke længere flyve.
Silken samles på garnvinder. Idag foregår det på maskiner, også i Thailand.
Der skal bruges mellem 1600 og 2200 pubber (kokoner) til er stykke silkeklæde. Silketråden bliver udvundet fra kokonerne. En enkelt silketråd er meget tynd og derfor samles silketråde fra 5-8 kokoner til en silketråd, dette kaldes at afhaspe silken. Silketrådene samles i bundter som kan farves og derefter væves. Silketråden består af 2 proteiner fibroin og sericin. Sericin holder silketråden sammen i kokonen og kan opløses i varmt vand. Man kan farve silketråden i bundter inden den bliver brugt til at væve af eller man kan farve silken efter at den er blevet vævet til silkestof. Ved batik farvning farver man typisk først silken når den er vætet til stoffer.
Silken er farvet og hængt til tørre.
Når silken skal udvindes fra kokonerne fjernes først de yderste lag af kokonen som bruges til en lidt grover og mere knudret silketråd som bla. bruges til disse lækre tørklæder . Derefter kan den fine silketråd afhaspes fra kokonen, denne tråd kan blive 1 km lang. Den sidste del af kokonen giver igen en noget mere ujævn og grovere silketråd.
Flot billed serie om silkelarver- Klik her
Silkeormens genom er blevet kortlagt af et forskere med bla. danskeren Rasmus Nielsen på holdet.
Er der så en ny genmanipuleret super silkeorm på vej ?. Muligheden for at lave en mere effektiv silkeproduktion er til stede, men om den vil blive brugt må tiden jo vise. Helt tilbage fra silken produktionens begyndelse er der sket en udvælgelse af de silkeorme som var mest effektive i deres produktion af silke. Silkeormen er i dag tam og ville ikke kunne overleve i naturen.